Faq/General/012/da
TDF LibreOffice Document Liberation Project Community Blogs Weblate Nextcloud Redmine Ask LibreOffice Donate
Er LibreOffice kompatibelt med filformaterne i MS-Office, OpenOffice.org og StarOffice?
LibreOffice er i stand til at gemme dokumenter i forskellige formater, der er kompatible med andre kontorpakker, som fx Microsoft Office, OpenOffice.org, IBM Lotus Symphony og StarOffice. Nogen formatering og funktionalitet er ikke fuldt understøttet mellem LibreOffice og andre kontorpakker. Advarsler er noteret herunder i det relevante afsnit.
Microsoft Office kompatibilitet
Ikke-sammensatte dokumenter fra Microsoft Word, Excel og PowerPoint, som er korrekt formateret med typografiark og korrekte afsnits- og sideskift, snarere end brug af mellemrum og linjeskift og masser af manuel formatering, vil generelt se godt ud og fungere godt under LibreOffice. LibreOffice understøtter ikke samtidig og samarbejdende redigering med Microsoft Office-brugere og understøtter heller ikke ikke sammensatte dokumenter, som er dokumenter, hvor et dokument er indlejret i et andet, såsom en Excel-tabel indlejret i et Word-dokument. Når det er sagt, understøttes følgende Office-filformater til læsning, redigering og skrivning:
Formater til tekstbehandling
- Office Open XML-dokumenter og -skabeloner (*.docx og dotx)-format (striks OpenXML).
- Microsoft Word 2007/2010-dokumenter og -skabeloner (*.docx og *.dotx)-format (transitional (overgangs-) OpenXML).
- Microsoft Word 2003/2007 XML (*.xml)- format.
- Microsoft Word 97/2000/XP/2003 dokumenter og skabeloner (*.doc og *.dot)-format.
- Microsoft Word 6.0-95 dokument (*.doc) -format.
- Microsoft WinWord 5 dokument (*.doc) -format.
- Microsoft Rich Text Format (*.rtf).
Formater til regneark
- Office Open XML regneark og skabeloner (*.xlsx, *.xlsm og *.xlst)-format (striks OpenXML).
- Microsoft Excel 2007/2010 regneark og skabeloner (*.xlsx, *.xlsm og *.xlst)-format (transitional (overgangs-) OpenXML).
- Microsoft Excel 97/2000/XP/2003 regneark (*.xls, *.xlw, *.xlc og *.xlt)-format.
- Microsoft Excel 4.x-5/95 regneark og skabeloner (*.xls, *.xlw, *.xlc og *.xlt)-format.
Formater til præsentationer
- Office Open XML præsentationer og skabeloner (*.pptx, *.ppsx, *.ppmx, *.potx og *.pomx)-format (striks OpenXML).
- Microsoft PowerPoint 2007/2010 Præsentationer og skabeloner (*.pptx, *.ppsx, *.ppmx, *.potx og *.pomx)-format (transitional (overgangs-) OpenXML).
- Microsoft PowerPoint 97/2000/XP/2003 præsentation (*.ppt, *.pps, *.ppm, *.pot og *.pom)-format
Derudover understøtter nogle af seneste versioner af Microsoft (2007, 2010 and 2013) læsning, redigering og skrivning af filer i LibreOffices medfødte Open Document Format. Du kan finde oplysninger om dette i artiklen file format options in the new Office på Microsoft's Office's blog.
StarOffice/OpenOffice.org/IBM Lotus Symphony
Disse kontorpakker er kompatible med Open Document Format 1.1- og 1.2-specifikationerne, som omfatter LibreOffices medfødte filformater. Derudover understøtter LibreOffice filer fra StarOffice 5 og 6.