Faq/General/116/da

    From The Document Foundation Wiki
    < Faq‎ | General
    This page is a translated version of the page Faq/General/116 and the translation is 100% complete.

    Hvis et ord ikke understreges med en rød bølgelinje, når du laver en stavefejl, bør du tjekke disse ting i denne rækkefølge. Det kan være et resultat af et problem med den generelle konfiguration eller fra dokumentformateringen.

    Husk, at sproget på det sted, hvor markøren er placeret, vises på Statuslinjen, nederst i vinduet LibreOffice: Statuslinjen

    Generel konfiguration

    Ordbogen

    Der skal være installeret en ordbog til dit sprog. Installationen sker med en udvidelse, som forklaret i i denne FAQ. Du skal lukke LibreOffice helt , herunder Hurtigstart, for at der kan tages hensyn til den nye ordbog. Standardordbogen for dit sprog skulle allerede være installeret med fabriksindstillingerne.

    Tjek, at ordbogen er installeret:

    • Gå til menupunktet Funktioner ▸ Indstillinger ▸ Sprogindstillinger ▸ Skrivehjælp
    • Sørg for, at funktionaliteten er aktiveret (i afdelingen Indstillinger nederst, til højre i dialogen): Tjek stavning, mens du taster skal være markeret (denne indstilling er også tilgængelig på Standardværktøjslinjen eller med Funktioner ▸ Automatisk Stavekontrol eller med ⇧ Skift + F7).
    • Klik på knappen Rediger... (øverst, til højre i dialogen).
    Afdelingen Skrivehjælp
    • I rullemenuen Sprog vælger du Dit_sprog, som skal have have et ikonet tjekmærke (✓) forrest.

    Hvis du ikke ser det, er ordbogen ikke installeret eller ikke genkendt af LibreOffice. Prøv at installere den igen. Bare klik på linket Hent flere ordbøger online...

    • I modulet Stavning skal en ordbog være markeret (som standard: Hunspell Stavekontrol).
    Rediger moduler

    Den globale indstilling Sprog

    • Tjek, at Standardsproget er indstillet korrekt:
    • Gå til menuen Funktioner ▸ Indstillinger ▸ Sprogindstillinger ▸ Sprog skal under overskriften Standardsprog til dokumenter under Vestligt vælge Dit sprog på rullelisten.
    Bemærk igen at ikonet Tjekmærke (✓) skal være synligt.
    Sektionen Sprog


    Dokumentformatering

    På afsnitsniveau

    I Writer, tjekker du først Standard Afsnitstypografi:

    • Vis vinduet Typografier med F11 eller menuen Vis ▸ Typografier; på listen Afsnitstypografi højreklikker du på Standard Afsnitstypografi og derefter på Modificer.
    Ruden Typografier
    • Gå til fanebladet Skrifttype og sørg for at sproget er korrekt i feltet Sprog (ovenover Forhåndsvisningen af skrifttype). Hvis du udvider rullelisten, skal du igen huske, at Tjekmærket (✓) skal være synligt.
    Standard Afsnitstypografi

    I Calc viser du vinduet Typografier med F11 eller menupunktet Vis ▸ Typografier på listen Celletypografier og klikker derefter på Standard og så på Modificer samt tjekker fanebladet Skrifttype.

    I Impress eller Draw viser du vinduet Typografier med F11 eller menuen Vis ▸ Typografier på listen Tegnetypografier, højreklikker på Standard Tegnetypografi og derefter Modificer og markerer fanebladet Skrifttype.


    På tegnniveau

    Den forrige konfiguration kan stadig have nogen effekt på sproget, der vises på Statuslinjen. Hvilket betyder, at et andet formateringslag bevares.

    n Writer går du til menuen Formater ▸ Tegn... og på fanebladet Skrifttyper tjekker du feltet Sprog.

    • Bemærk, at i Writer:
      • En Tegntypografi, der kan have været anvendt med en anden Sprog-indstilling, vil tilsidesætte indstillingen Afsnitstypografi. Derfor skal du på panelet Typografier klikke på knappen Tegntypografier og det fremhævede element. Hvis det er forskelligt fra Standard Tegntypografi, skal du tjekke Tegntypens Skrifttype-egenskaber.
      • Der kan have været anvendt en direkte formatering oven på den. Tjek det sprog, der vises på Statuslinjen, nederst i vinduet Writer. Klik på og vælg Nulstil til Standardsprog.

    I Calc går du til menupunktet Formater ▸ Celler... og på fanebladet Skrifttype tjekker du feltet Sprog.

    I Impress eller Draw går du til menupunktet Formater ▸ Tegn... og på fanebladet Skrifttyper tjekker du feltet Sprog.


    Stadig ikke heldig

    Ændring af standardsproget til et andet og derefter til det ønskede sprog som i de foregående trin, kan måske hjælpe dig:

    • Gå til menupunktet Funktioner ▸ Indstillinger ▸ Sprogindstillinger ▸ Sprog og i afdelingen Standardsprog til Dokumenter specificerer du i feltet Vestligt et andet sprog end dit eget.
    • Bekræft og luk LibreOffice helt, herunder Hurtigstart.
    • Genstart LibreOffice og åbn det samme menupunkt igen og vælg Dit sprog.
    • Bekræft og luk LibreOffice helt, herunder Hurtigstart.
    • Genstart LibreOffice og tjek, om sproget er korrekt.


    Sidste chance

    Prøv at Nulstille din LibreOffice brugerprofil for at gå tilbage til fabriksindstillingerne. Omdøb den, så du kan hente dele af din tilpasning, om nødvendigt.