DA/LanguageTool/Regler

From The Document Foundation Wiki
Jump to: navigation, search

Forklaring til regler

På denne side kan du se forklaring på de regler som er oprettet i den danske grammatikkontrol i LibreOffice.

Ad eller af

Ad bruges når man bevæger sig langs, over eller gennem noget, eller ved et mål for noget.

  • Han gik op ad trappen.
  • Vi kiggede ud ad hullet.
  • Hun rystede på hovedet ad billisten.
  • De lænede sig op ad gelæneret.

Af bruges om bevægelse væk fra noget og ved en årsag eller anledning

  • Han fik gaven af sin far.
  • De kunne blive kvalt af røgen.
  • Det blev forsaget af stormen.
  • Panden blev løftet af komfuret.

Læs mere her: http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/ad-eller-af

Besøgelsestid

Man skriver besøgelsestid, ikke besøgstid, i bestemte vendinger som "At kende sin besøgelsestid".

  • Jeg kendte ikke min besøgelsestid.
  • Vi kender vores besøgelsestid.

Læs mere her:

http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=bes%C3%B8gelsestid&dict=fvdd&fastvend_method=Method4

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bes%C3%B8gelsestid

Blandt andet

Blandt andet kan forkortes til "bl.a.".

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=bl.a.&query=bl.a.

Cirka

Cirka kan forkortes til "ca.".

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ca.&select=ca.

Efter Kristus

(Ikke implementeret) Tidsangivelser relativt til efter Kristi fødsel kan forkortes e.kr.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=f.kr.

Ekskl. og inkl.

Eksklusive og inklusive forkortes ekskl. og inkl.

  • Hun købte en computer inkl. mus og tastatur.
  • Lejligheden er ekskl. møbler.

Et eller flere ord

Ombord skrives i to ord: "om bord".

Læs mere her: http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/hin/et_el_flere_ord/

For eksempel

For eksempel kan forkortes som "f.eks." eller "fx". Læg mærke til at der ikke skal forkortelsespunktum efter fx.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fx

Før Kristus

Tidsangivelser relativt til før Kristi fødsel kan forkortes f.kr.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=f.kr.

Gentaget mellemrum

To på hinandne følgende mellemrum er tegn på at du har brugt forkert formatering.

Mellemrum

Der skal normalt aldrig være mellemrum før et komma, men altid efter et komma. Undtagelsen er når komma bruges som decimaltegn i f.eks. beløb: 256,75.

Der skal normalt altid være mellemrum før og efter parenteser.

Ordgentagelse

Nogle ord kan gentages, da ordet både kan være substantiv og verbum eller det kan give mening i en sproglig sammenhæng.

  • Så så han sin far.
  • Rap rap sagde anden.
  • Han havde taget taget af huset.

Parenteser

Parenteser skal normalt altid parres to og to. Det gælder både normale parenteser (), klammeparenteser [] og såkaldte tuborg-parenteser {}.

Stort begyndelsesbogstav

Første ord i en sætning skal altid staves med stort begyndelsesbogstav. Det gælder også, hvis ordet normalt ikke staves med stor.

Talord

Talord under 100 skrives i et ord, mens talord over 100 skrives i flere ord.

  • Der er treoghalvtreds kaniner i buret.
  • Der er to hundrede og tres børn i skolen.
  • Checken er på ti tusind fem hundrede og treoghalvfjers kroner.
  • Der er omkring fem millioner og fem hundrede tusind borgere i Danmark.

Læs mere her: http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/hin/et_el_flere_ord

Tal, ord og appostroffer

Man sætter appostrof, når et tal forbindes med en endelse.

  • Hun stak ham en 20'er.
  • Det var i 1940'erne krigen sluttede.
  • Agent 007's bil er funktionel.

Læs mere her: http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/hin/apostrof

Tal, ord og bindestreger

Der skal bruges bindestreg, når tal sættes sammen med et ord.

  • Det er hans 50-års-fødselsdag i dag (eller 50-års fødselsdag).
  • Det hele begyndte i 1900-tallet.

Læs mere her:

http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/bindestreger

http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/bindestreger/bindestreger-uddybning#tal_og_symboler

Udeladelses- og tøveprikker

Dobbelt og tredobbelt punktum er enten udeladelses- eller tøveprikker og betyder ikke nødvendigvis starten på en ny sætning. Punktummerne kan erstatte noget udeladt af sætning (f.eks. i citater), kaldet udeladelsesprikker. De kan også betyde noget uafsluttet eller tøvende, kaldet tøveprikker. Derfor kan de betyde slutningen på en sætning (hvis efterfølgende ord er med stort begyndelsesbogstav), men betyder ellers ikke sætningsafslutning som f.eks. enkelt punktum gør.

  • De var meget dyre... men det vidste hun allerede.
  • Han vandrede ud ad vejen, på vej mod nye eventyr...
  • Hvad f... foregår der?
  • Han var meget mystisk... Dagen derpå var varm or solrig.

Deres brug kan sammenlignes med tankestreger.

Læs mere her: http://sproget.dk/raad-og-regler/retskrivningsregler/retskrivningsregler/a7-40-60/a7-41-43-punktum/a7-43-prikker